Oprettet 30. Nov 2023
Horsens Garage udspringer af Protestbandet, der blev startet af Thomas i foråret 2020. Bandet gik dog hurtig i opløsning, men samarbejdet med Jesper forsatte, dog uden bas og trommer. Det var under Den Store Nedlukning, så i lang tid blev der øvet i stuerne hos Thomas og Jesper.
I 2022 begynder vi at øve i et udlejningsøvelokale på Platform K, og vi har et par forskellige folk på prøve. Mads kommer med på trommer, og da Mads får lokket Rasmus med på bas, er vi ved at være et homogent band. Vi får vores eget øvelokale (som vi deler med en anden) på det tidspunkt.
Vi er nu ikke længere Protestbandet, men er blevet til Horsens Garage.
Vi har en del materiale, men meget af det er bare ufærdige numre, skitser og udkast. Rasmus vil gerne synge, og skriver tekst til et af Jespers numre. Både Mads og Rasmus laver musik til nogle af Jespers tekster, og i det hele taget er der et stort samarbejde om udviklingen af musikken.
Fra venstre: Mads, Jesper, Rasmus og Thomas